Forfatterskolerne

Du skal være mellem 12 og 18 år for at gå på Forfatterskolen for unge. Det foregår på dit bibliotek eller ungdomsskole 2-3 timer ad gangen – i alt 48 timer på et år. I starter i september-oktober og slutter i foråret, når I har afleveret tekster til antologien og fejret udgivelsen i maj.

Undervisningen består af sjove, udfordrende skriveøvelser, der får dig til at tænke sproget på en ny måde. Du kommer til at arbejde med prosa og poesi, med sprog, idéer, karakterudvikling, metaforer, fantasi og plot. Din underviser er en professionel forfatter, der ved, hvordan man går fra idé til færdig tekst. Og på holdet møder du unge, der ligesom dig, elsker at skrive.

Første weekend i februar deltager holdet i litteraturfestivalen Litt Talk på Vallekilde Højskole, hvor I møder forfattere og optræder på ungescenen. I marts er der deadline på jeres tekster til antologien, som udkommer i maj til en lokal reception, hvor jeres familie og venner kan komme. I sommerferien kan du komme med på Forfatterskolens sommercamp, der foregår på en lejrskole eller højskole.

Klik på den enkelte forfatterskole for at læse mere om, hvem din underviser er, og hvor det foregår.

Tilmelding

Det koster 650 kr. for en sæson at gå på forfatterskolen. Hvis du er med hele sæsonen får du 48 timers undervisning og udgiver en bog, som du får tre eksemplarer af. 

Tilmelding og betaling for elever fra Lejre, Ringsted og Holbæk TRYK her

Tilmelding i Sorø, Odsherred, Slagelse og Kalundborg er via ungdomsskolerne og er gratis. Her er det din kommune, der betaler. 

Tilmelding i Sorø foregår via Ung i Sorø: https://www.ung-soroe.dk/

Tilmelding i Odsherred via Ung i Odsherred: https://ungiodsherred.dk/index.php?open=4415

Tilmelding til Slagelse foregår vig Ung Slagelse: https://www.ungslagelse.dk/

Tilmelding til Kalundborg foregår via Ung Kalundborg: https://www.ungkalundborg.dk/