Forfatterskolen for unge i Odsherred

Charlotte Weitze, underviser

Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og bor i Odsherred. Hun startede med at skrive, da hun selv var teenager og har undervist på Forfatterskolen i Odsherred og Forfatterskolen i Kalundborg siden 2009. 
Charlotte har skrevet romaner, noveller, dramatik og essays. Hendes udgivelser er ofte i den eventyrlige genre og mest for voksne. 

I undervisningen kommer du til at skrive i forskellige genrer og lave sjove skriveøvelser. Der vil være længere opgaver, hvor du skal skrive en tekst til en fælles bog. Der bliver oplæsningsarrangementer, hvor du skal læse op for familie og venner, så det er vigtigt, at du har mod på at dele dine tekster med andre. Jeg vil gøre alt for, at det bliver så trygt som muligt at gå på Forfatterskolen, og alle er velkomne. Både hvis du før har skrevet en helt masse eller bare drømmer om at komme igang. 

Lærke Malmbak, underviser

Lærke Malmbak er skønlitterær forfatter og kunstner og bosat i Odsherred. Hun debuterede med romanen Vi legede gemmeleg med verden (Byens Forlag, 2023) og studerer i dag ved Forfatterstudiet i Tromsø. Hun er uddannet cand.scient.pol ved Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet som skribent ved Politiken.

Lærke har undervist på Forfatterskolen for unge i Odsherred og Slagelse og været underviser på Det Store Forfatterværksted under det kulturregionale projekt Kumult!. Hun er desuden projektleder og underviser i Forfatterskolens specialskrivetilbud, skrivegrupper for kreative unge.

 

Josefine Dahl Olsen, gæsteunderviser

Josefine Dahl Olsen er skønlitterær forfatter og bor i København. Hun er uddannet mand. mag. I Moderne Kultur og Kulturformidling og har udgivet romanen Ingen af os blev (Gutkind, 2025) og digtsamlingen Du bliver ikke smukkere end i dette nu (Herman og Frudit, 2019). Hun skriver om rodløshed, ungdomsliv, kærlighed og politik.

Hun har undervist i folkeskolen, udgivet skriveforløbet “Find din stemme” på Gyldendal Uddannelse og så har hun selv været skriveelev på Vesterbro Forfatterskole og Københavns Kunstskole. 

 

Tid og sted:

Asnæs Bibliotek, Centervejen 91
Mandage kl. 16-18.30
Start: 8. september 2025

 

 

 

Spørgsmål

 

Charlotte Weitze: charlotte.weitze@jubii.dk

Lærke Malmbak: malmbak.ffu@gmail.com

Annika Vernie Orsholt (biblioteket): anvor@odsherred.dk

Se også mere på Ung i Odsherred: https://ungiodsherred.dk/index.php?open=4593